Alle børn har brug for tryghed og stabilitet, men det kan være svært at få, når man er et udsat barn. Og det bliver næppe bedre med Barnets Lov, mener fagpersoner.
Lotte er bekymret for, at hendes tætte bånd til sine tre børn vil forsvinde. For få måneder siden fik 30-årige Lotte nemlig fjernet alle tre børn. Fra at være fuldtidsmor, ser hun nu kun sine børn hver tredje uge.
“Min frygt som mor er, at jeg med tiden mister mit tætte bånd. Særligt til den yngste, der kun er tre år. Kommunen mener, at de skal have ro og tid til at vænne sig til deres nye liv og knytte sig til deres nye hjem,” siger Lotte.
Lottes navn er opdigtet. Hendes identitet er kendt af redaktionen.
At give børn tid og mulighed for at skabe trygge bånd er særdeles vigtigt. Børn har nemlig brug for stabile relationer for at udvikle sig hensigtsmæssigt og for at kunne klare livets udfordringer. Det skriver psykolog med speciale i omsorgssvigt Niels Peter Rygaard i bogen Børn og unge med tilknytningsproblemer, 2011.
Det gælder både, når de er børn og unge. Men også i det videre voksenliv, hvor deres liv bærer præg af de vilkår, de har haft som børn, skriver Niels Peter Rygaard videre i bogen.
Men når det kommer til anbragte børn, er forudsætningerne for at skabe gode rammer for børns tilknytning til både forældre og nye plejeforældre mere komplicerede.
“Det er mere end svært for de kommunalt ansatte socialrådgivere at finde de nødvendige ressourcer til at sikre et barns tilknytning,” siger forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch. Hun taler her ud fra egen praksiserfaring.
Hun mener, at det næppe bliver bedre med Barnets Lov, der netop er vedtaget i Folketinget. Kun i mindre grad inddrager den nye lov betydningen af et barns tilknytning til de biologiske forældre, siger hun.
Signe Færch mener dog, at det er lykkes at få enkelte tiltag om støtte til at bevare kontakten til de biologiske forældre ind i loven. Men alligevel tror hun ikke på, at disse tiltag vil gøre den store forskel i praksis.
“Jeg synes, det er positivt, at forældre-handleplaner overhovedet har fået en plads. Problemet er bare, at der med de vilkår og arbejdsforhold, vi har i dag, alt for ofte ikke vil være tid og ressourcer til det opfølgende møde med den biologiske mor, som kan gøre alverden til forskel for, hvordan barnet kommer til at klare sig.”
Faktaboks om tilknytning
- Teori om, at mennesker har et medfødt behov for at knytte sig til andre mennesker, for at opnå nærhed og tryghed
- Tidlige oplevelser og relationer, især mellem et spædbarn og dets primære omsorgsgivere, har afgørende betydning for barnets følelsesmæssige og sociale udvikling
- Den danske psykologiske og pædagogiske faglighed har taget tilknytningsteorien til sig som en vigtig ramme for at forstå og støtte børns udvikling og trivsel
- Teorien er udviklet af den britiske psykolog John Bowlby
Kilde: Rygaard
Børn med god tilknytning til plejeforældre får nu mere ro
I Barnets Lov er det blevet muligt, at et plejebarn, der har en god tilknytning til sin plejefamilie, ikke skal spørges lige så ofte, hvor han eller hun gerne vil bo, som med den gamle lov.
Den nye ændring hilses velkommen af Marie Forman, der er plejemor for to teenagepiger. Hun ville gerne have haft denne mulighed, da hendes plejebørn var små. Hun har haft pigerne boende siden de var et og tre år. Det har været frustrerende i arbejdet med relationen til pigerne, at de så ofte skulle forholde sig til, om de kunne lide at bo hos Marie Forman og resten af familien.
“Jeg tror aldrig, vi har haft en periode på under et halvt år, hvor de ikke er blevet spurgt om, hvor de gerne vil bo. Det sætter jo gang i deres fundament og tanker om, hvor de egentlig hører til. I stedet for, at de bare får lov til at være børn ligesom alle mulige andre børn,” siger Marie Forman.
Anbragte børn udsættes for ustabil tilknytning
Psykolog med speciale inden for omsorgssvigt Niels Peter Rygaard forklarer, at det netop er mangelfuld og utryg tilknytning, der ifølge forskningen kan skade børns udvikling og deres muligheder i livet.
“Tilknytning kræver kontinuitet, fordi hver gang et barn skifter omsorgsgiver og miljø, så bruger barnet meget energi på at omstille sig og være utryg i en periode. Og det bremser barnets udvikling,” siger Niels Peter Rygaard
Det kan 31-årige Sofie godt genkende. Først som 13-årig oplever Sofie for første gang at møde et menneske, hun er tryg ved. Det sker på det bosted, hun flytter til, som drives af et ægtepar. Det ægtepar har hun stadig kontakt med i dag, knap 20 år senere. Og hun kalder dem stadig for sine plejeforældre.
“Jeg har fra en meget tidlig alder lært at skulle klare mig selv, og jeg var alene. Og så møder jeg hende, jeg kalder min plejemor, og hun er det første menneske, der ser og hører mig. Jeg tror, det er første gang i mit liv, jeg føler mig tryg. Altså, at jeg er et sted, hvor jeg møder nogle mennesker, der rent faktisk gerne vil skabe en relation. Der kunne jeg øve mig i at være i en relation. Jeg har ikke haft den der tætte trygge tilknytning til min mor.”
Sofies navn er opdigtet. Hendes identitet er kendt af redaktionen.
Socialordfører fra Socialdemokratiet Camilla Fabricius har skriftligt svaret på, hvordan Barnets Lov tager højde for den vigtige relation mellem et barn og en tryg voksen.
“Der er i loven blandt andet indarbejdet en mulighed for mentor. For os er det vigtigt, at børn fra ustabile familieforhold får det bedste udgangspunkt som muligt i livet. Derfor har aftalen om Barnets Lov været centralt.”